Hestefysioterapi og -osteopati

Hvad er hestefysioterapi og -osteopati?

Der findes et utal af forskellige manuelle behandlingsformer og behandlingsmetoder – og mindst ligeså mange forskellige behandlere. Ofte er det som kunde svært at vide, hvem man skal henvende sig til, når man har udfordringer med sin hest.
Selv inden for fysioterapi og osteopati til heste har de forskellige behandlere en forskellig uddannelses faglig baggrund, forskellig tilgang til hesten samt vurderingen og behandlingen heraf.

Det er væsentligt i mine øjne, at man som behandler har evnen til at se, hvad man selv kan tilbyde, og hvornår andre faggrupper skal involveres for at optimere hestens sundhed og livskvalitet.

Nedenstående kan give et indblik i, hvad jeg som hestefysioterapeut og –osteopat kan tilbyde, hvad filosofien bag titlerne er, samt give et overblik over fagligheden bag titlerne.

Hvad kan en hestefysioterapeut?

Fysioterapi er verdens ældste medicinske profession med rødder tilbage til oldtidens Grækenland. Proditus som grundlagde fysioterapien til mennesker var dygtig til massage og øvelser til behandling af visse sygdomme, og han betragtes derfor som den tidligste grundlægger af fysioterapi.

Inden for fysioterapi er behandlingsteknikker, metoder og aktiviteter, som hjælper den enkelte hest til at fungere bedst muligt af væsentlig betydning.

Syge og skadede heste kan have gavn af fysioterapi i deres ophelingsperiode, rehabilitering og genoptræning, mens raske heste kan have gavn af den sundhedsfremmende og skadesforebyggende effekt fysioterapi har.
Som hestefysioterapeut arbejder man ud fra filosofien om, at krop, sjæl og miljø påvirker hinanden indbyrdes og hører sammen – og den velfungerende atlet er en glad atlet – dette gælder såvel hesten som rytteren!

Som hestefysioterapeut har man i Danmark først taget en uddannelse til fysioterapeut og fået udstedt sin autorisation, hvor fysioterapi er en beskyttet titel. Desværre er fysioterapi til dyr ikke beskyttet af samme autorisation, og det er derfor væsentligt, at du kigger efter Danske Fysioterapeuters logo for at sikre dig at fysioterapi til din hest udøves af en fysioterapeut, som er uddannet til at varetage fysioterapien, du som kunde tilbyder din hest.

Hvad kan en hesteosteopat?

I 1970 begyndte den franske dyrlæge Dominique Giniaux at anvende osteopati på heste. Han betragtes i dag som grundlæggeren af osteopati til heste. Andre dyrlæger og osteopater fulgte i hans fodspor og begyndte at behandle såvel heste som andre dyr ud fra hans koncept.

En anden fremtrædende personlighed var den franske osteopat Pascal Evrard, som i 2002 videreudviklede, kombinerede og forfinede de tidlige principper og teknikker i en mere strukturel og sikker retning. Gennem hans samarbejde med sin medstuderende og eksperten inden for den vicerale form for osteopati Janek Vluggen, DO, MRO, EDO fortsatte de udviklingen af hesteosteopatien til et speciale.
Pascal Evrard døde desværre i en tidlig alder pludseligt i 2003 og Dominique Giniaux i 2004, og det har derfor være Janek Vluggens lod at uddanne dyrlæger, fysioterapeuter og andre fagprofessionelle inden for hesteverdenen til hesteosteopater – EDO, såvel som det har været at forske i og validere hesteosteopatien. Uddannelse og forskning inden for faget er i dag i rivende udvikling.

Osteopati kaldes for manuel medicin og er en kunst, en filosofi og en videnskab, hvor man som behandler kombinerer sin viden om anatomi, fysiologi, patalogi, neurologi, embryologi, biomekanik og organer. Man behandler udelukkende med sine hænder og bruger forskellige manuelle teknikker.

Osteopati er en uhyre effektiv behandlingsform til at lokalisere, hvori præcis hovedproblemet består, da fokus er på en effektiv behandling er af årsagen og ikke kun symptomerne hertil. Som osteopat handler det om at få kroppens dele og strukturer til igen at fungere som en helhed, hvorfor man også altid vurderer og behandler hesten som en helhed, da kroppens forskellige systemer altid skal være i balance.

Kontakt mig her 

Har du spørgsmål? Eller vil du gerne booke din næste tid, så send mig en mail.

12 + 3 =